Fangstkvote i put and take

Hvor mange fisk du må beholde, fangstkvoten, varierer mellem vande og står altid på fiskekortet. Der findes ikke et tal, der gælder overalt, så det første du gør er at læse, hvad der gælder for netop det vand, du fisker. Derefter bliver resten enkelt.

Sådan kan en kvote se ud

Put and take-kort udformes på lidt forskellige måder. Et kort kan gælde et bestemt antal fisk, hvor dem du beholder indgår i prisen. Et andet gælder et vist antal timer eller en hel dag. Nogle kombinerer begge, med en tidsgrænse og et loft på antal fisk, og visse vande regulerer desuden, hvilke størrelser der må beholdes.

Det her er eksempler på, hvordan systemer plejer at se ud. De nøjagtige vilkår står hos kortforhandleren og kan ændres, så stol aldrig på, hvordan det var sidste år, eller på hvad andre siger.

Når du har nået kvoten

Når du har taget din dagsfangst, er fiskeriet for dagen normalt slut, medmindre du løser et nyt kort dér, hvor vandet tillader det. Nogle vande tillader fortsat fiskeri, hvor du sætter fisk tilbage, efter kvoten er fyldt, men kun hvis reglerne udtrykkeligt siger det. Fortsætter du med at fiske uden holdepunkt i reglerne, risikerer du både bøde og at miste kortet.

Tæl rigtigt

Fisk du beholder, tælles med i fangstkvoten. Bliver en fisk dybt kroget og overlever ikke, er det oftest rigtigt at tælle også den med, snarere end at kaste en døende fisk tilbage. Hold selv øje med, hvor mange du har taget op, for ansvaret ligger hos dig som fisker, ikke hos en kontrollant.

Hvorfor der findes kvoter

Kvoten er ikke til for at drille, men for at holde fiskeriet retfærdigt og økonomisk bæredygtigt. Vandet sætter fisk ud løbende, og fangstkvoten fordeler udtaget mellem alle, der løser kort, så der er fisk tilbage, og så kortprisen hænger sammen. Ser du kvoten som en del af det, du har betalt for, bliver den lettere at acceptere. Mere om det under beholde eller sætte tilbage, og om hvordan kort virker under fiskekort.